… så tænkte jeg lige, at jeg ville bringe denne op også, og høre jeres mening. På seneste udgivelse af magasinet Interview figurerer Kylie Jenner i en rullestol, og det har fået en del folk op af … ja, rullestolene. På den ene side kan jeg jo rigtig godt lide det faktum, at skønhedsidealet i øjeblikket udvider sig gevaldigt til (også) at omfatte mellemrum mellem tænderne, fregner på næsen, kurvede former, voksne kvinder (tænk Iris Apfel og Joan Didion), androgyne piger (som modpol til tidligere tiders meget stereotype supermodel-ideal) og meget mere. Det synes jeg er supervigtigt for os alle. På den anden side kan det også gå hen og blive mere et stunt end ægte interesse i at ændre den måde, vi ser verden på. Senest ses nemlig en tendens i modemagasinerne til at prøve at overgå hinanden med modeller med Downs Syndrom, albinisme, vitiligo (som er den hudsygdom, hvor en del af huden mister pigment) og ja, nu altså også Kylie Jenner i en rullestol, som i al fald rullestolsbrugere har følt sig stødt af. Hvad synes I? Cool eller kikset?
↧